Året er 2072. Den nye tidsalder er begyndt. En tidsalder, der lader mennesker kæmpe mellem lyset og mørket. Alle er passagerer på vej mod det næste tog, på deres livsrejse, som drives og styres af flere kræfter. Togene kører i alle retninger, både horisontalt og vertikalt, og mod Jordzonens mørke steder og de lyse, inden for kærlighedszonen. Med sig bærer de missionen om at føre folk mod det rigtige Menneskerige. Men findes det?
Uden for jordzonen følger de kosmiske bevidste passagerernes rejse for at hjælpe dem. For der er farer på den lange vej. Oven over himmelhvælvingerne, i stjernefelterne, skaber de nye tankebuer baseret på både negative og positive tanker. Tankebuerne skaber mere lys. Kosmisk lys. Uddrag af bogen Når alferne har sunget deres sang mod havet, flyver de videre mod nye højder. De følger den vej, som er lagt for dem hen over skylagene. De fungerer som kilder for den nye verdens begyndelse, og med deres små øje kan de se langt frem, når de når de rette højdedrag, hvorfra den nye energi kan bære dem videre. Hen over himlen under dem samler små skyer sig. De lægger sig mellem de flydende øer og former små passager, hvorimellem alferne kan flyve rundt. Herfra ser de hen over den jordiske verden. De ser ham på hans rejse, og de følger ham som skytsengle. Deres viden bringer de videre til de højere skylag. Til de kosmiske bevidste. De ser ham ved springvandet. Ved stenmurene. De ser ham nu køre videre med toget. Et sølvtog, der stopper lige frem for ham. Han møder det, da han går om hjørnet ved en kirke. Om forfatteren Josefine Rye har spillet teater, arbejdet på café og været model. I en alder af 30 år valgte hun som antropologistuderende at engagere sig i socialpolitisk arbejde. Men kunsten har altid været hendes drivkraft. Med denne roman håber hun at kunne inspirere andre til at leve deres drømme ud.