I den samling af fortællinger og små digte, der udgør Udenfor Rangklasserne, er hovedskikkelsen fribytteren Hans Peter Egskov, tjener, sjover, forfører, marskandiser og ægtemand med børn uden for nummer. Forfatteren introducerer ham allerede i Cirkler, hvor han dukker op i Hamburg som potentiel USA-emigrant. For om en sådan er der tale. Igennem hans rablende monologer får læseren – ja lytteren, for fortællingerne bør læses op – indtryk af en stolt og ærlig mand, nok svag i koderne og kønnet med den evindelige bajer i hånden, men også et følsomt gemyt, der i kraft af charme, selvtillid og lækkert hår får verden med sig. Den metamorfose, han undergår, følges fra ungdommens år som tjener for diverse herskaber, fra den gribende oplevelse, da han som borger og ægtemand mister et af sine børn, til han falder til ro i et af byens finere kvarterer med en stor marskandiserforretning i bunden af ejendommen. Hans opofrende og solidariske hustru er en af forudsætningerne for hans eksistentielle forvandling. Hun bærer oppe, hvor han falder ned. Hans Peter Egskov ender, i et tillæg til fortællingerne, trykt i Tilskueren i år 1900, med at blive en gudfrygtig evangelisk mand, der, på den hårde måde, har lært at tro på menneskers generøsitet og evne til tilgivelse. Fortællinger som Udenfor Rangklasserne og Kresjan Vesterbro med diverse forhutlede tilliggender af tekster er mærkelige, rørende, lystige, lattervækkende, præcise og vagabonderende, men også groteske på en anden vis, fordi de ikke er organisk bundne i forfatterens karakter, men sprunget af hans fantasi og nysgerrighed på livets vegne. En form for laboratorieforsøg, hvor diverse eksistenser puttes i forfatterens sproglige trykkoger. Uden romantisk idealitet er de heller ikke, selv om de synes skrevet uden filter på virkelighedens vegne. (Dansk Litteraturs Historie)