"Uheldige Sædvaner", der er hendes sjette bog, handler om de voldsomme slag, som livet nogle gange giver os. I bogen mødes to unge mennesker med succes og tjek på tilværelsen. Det ender med, at de forelsker sig og bliver gift. De bliver også de lykkelige forældre til en dejlig datter; men lykken brister, og livet viser sig fra sin mest barske side. Bogen indeholder utroligt mange lag. Vi kommer omkring emner som: Sæddonation, alvorlig sygdom, folkedomstolen, pressens kynisme, religiøs fanatisme, og hvordan konstant pres er tæt på at nedbryde selv det mest kærlige forhold. Forfatteren har bevidst valgt mennesker fra de bedre sociale lag som bogens hovedpersoner. Vi ser ofte livet beskrevet fra bænken, de arbejdsløse og hos mennesker på livets skyggeside. Det har været gældende, at livets mange facetter kun kan beskrives ved at bevæge sig i bunden af samfundet; men Mai Louise Falsig vil gerne vise, at penge og godt arbejde ikke er nogen garanti for, at man ikke kan møde livets barske sider og gennemleve kaos, fortvivlelse samt en egentlig deroute. Bogen afdækker også et af de mange paradokser, der er i den danske lovgivning. I denne bog giver en lovparagraf tilladelse til? (læs selv) gør man det, og følgerne er?, kommer staten efter dig med en anden lovparagraf i hånden. "Uheldige Sædvaner" er en god bog der får læseren til at stoppe op og fundere over, hvor hårdt livet kan være. Det er måske en fortærsket frase, at lykken ikke er gods eller guld; men den er ikke desto mindre sand. Bogens forside viser en Sædbank, hvor en potentiel kunde står og vurderer de forskellige tilbud i vinduet. Mange vil måske sige, at det er en kynisk og kold måde at fremstille det på; men er det ikke reelt, sådan det forholder sig? Da hele bogens historie og mange facetter udspringer fra anonym sæddonation, var denne forside også derfor et indlysende valg.