Dette er en erindringsbog, altså subjektiv historieskrivning. Den handler om en anden levevej end flertallets, den handler om positive og negative erfaringer med at leve og bo i kollektiv, om skuffelser og glæder, om utopi og virkelighed. Erindringerne er skrevet som selvstændige forløb for Kristian og Franck, men de rummer tilsammen en del af danmarkshistorien set gennem to venners fælles og individuelle liv i forskellige kollektiver, om vores holdninger til samfundet, om den vanskelige kærlighed og det komplicerede frie seksualliv. Vi var med til at skabe Det ny Samfund, deltog i studenteroprøret, var aktive i VS, modstandere af EF, tilhængere af miljøbevægelsen, solidariske med arbejdskampene på danske arbejdspladser, vi fulgte ikke den slagne vej. Vi søgte ikke sikkerhed, men udfordringer. Vi beskriver evnen til at leve åbent og fordomsfrit, men også om vores manglende evner til at tale om svære ting. Vi forblev ikke i kollektiverne, men al den menneskelige rigdom og erkendelse, vi vandt i kollektiverne, har vi levet på sidenhen. Uddrag af bogen Alle i gruppen havde naturligvis mere eller mindre velovervejet besluttet at leve i kollektiv og var indstillet på at gøre op med den overleverede borgerlige livsstil. Vi var en samling anarkistiske blomsterbørn, vores ideal var frihed, frihed fra bindinger, rammer og konventioner, frihed til at vælge vores eget liv, frihed fra myndigheders og families indblanding, frihed fra privatismen, men frihed til at være os selv i fællesskabet, vi var, som der står i sangen, ikke tilfredse med at overleve, vi ville leve. Vi var ikke helt lallende, vidste naturligvis godt, at et fællesskab uden et minimum af regler ville gå i opløsning, men reglerne skulle være få, de skulle være rummelige, de skulle ikke være begrænsende, og de skulle være umiddelbare, forstået på den måde, at de skulle vokse ud af vores samvær og samtaler, ingen skrevne love eller vedtægter. Om forfatterne Kristian Riis var husmandssøn fra Skivegenen, student fra Statens Studenterkursus, historiestuderende med geografi som bifag (geografi afsluttet, historie ikke), studenterpolitisk aktiv, politisk aktiv i VS og Det ny Samfund, lærer på RUC, udstillingsansvarlig i Huset i Magstræde, leder af institution for socialt udsatte i Værløse og sluttelig igennem mange år generalsekretær for Omsorgsorganisationernes Samvirke. Havde sine bedste og væsentligste kollektiverfaringer fra sit første kollektiv, Kana. Franck Ravnholdt Johnsen er flipprolatarsøn fra Nørrebro, student fra Statens Studenterkursus, historiestuderende med geografi som bifag (geografi afsluttet, historie ikke), studenterpolitisk aktiv, politisk aktiv i VS, seminarielærer i Ollerup, formel forstander for Assens Højskole, inspektør for Københavns AMU-center og sluttelig gennem mange år uddannelseskonsulent i fagbevægelsen. Havde sine bedste og væsentligste kollektiverfaringer i sit sidste kollektiv, Assens Højskole.