Medlemskabspriser

Det her kunne være min korteste bogbefaling nogensinde. Der er nemlig kun et enkelt ord, der nogenlunde kan dække over min læseoplevelse; SUBLIM! - “Dark Matter” er ganske enkelt sublim! Jeg elskede elskede ELSKEDE "Dark Matter" - jeg elskede elskede ELSKEDE ethvert krøllet ord i fortællingen. Jeg var fuldstændig fortabt for omverdenen under læsningen, som gik alt for hurtigt. Jeg brugte ethvert øjeblik jeg overhovedet havde ledigt til at lukke alt ude og forsvinde i historien og jævnligt stod jeg endda og gemte mig lidt bag en dør for at undgå at den øvrige familie (eller hundene) skulle få øje på mig og evt kræve min tilstedeværelse. Min affære med "Dark Matter" var konfliktfyldt – ungerne tillod sig at skulle vækkes og sendes i skole og jeg ville bare gerne læse... Hundene skulle tisse og jeg ville bare gerne læse... Telefonen ringede og jeg ville bare gerne læse... Mine omgivelser tillod sig at bevæge sig fremad og jeg ville bare gerne stå stille – og læse...! Når jeg ikke sad begravet i historien, så tænkte jeg på den – hele tiden! Den var som en konstant påmindelse om noget exceptionelt og væsentligt lige under overfladen af, hvad end jeg måtte foretage mig – som en konstant puls eller hjertebanken. Har jeg sagt, at jeg elskede den? "Jeg har altid - på et rent intellektuelt niveau – vidst at menneskers adskilthed og isolation er en illusion. Vi er alle lavet af det samme - støv der er skudt ud fra eksploderende stjerner." Hvor er det forbandet smukt! "Dark Matter" rørte ved noget dybt i mig – noget fundamentalt i mit underlag. Jeg læste det meste af bogen med hjertebanken og gåsehud. Da jeg var ung, overværede jeg en forelæsning på et filosofistudie på universitetet. Den forelæsende filosof fortalte om en teori om, noget forenklet og frit fra hukommelsen, at mennesket ikke oplever de ting, det tror, det oplever og ser. I virkeligheden er vi alle "hjerner på et bord", der tænker og forestiller os alt, hvad vi synes at opleve. Ifølge teorien er der intet, der findes – kun tanker! Jeg var dybt betaget af teorien dengang og "Dark Matter" rørte ved nøjagtig den samme række cement i mit underlag – selvom fortællingen leger med en noget andet teori end ovennævnte. Teorierne og fortolkningerne af kvantemekanikken/kvantefysikken deri var fuldstændig fabelagtige – og jeg er et ganske almindeligt menneske! Blake Crouch evner at servere noget skræmmende og fantastisk uden, at det bliver højtravende og uforståeligt for det ordinære menneske. Han har min dybeste respekt! "Dark Matter" må have været en voldsom svær bog at skrive! "Et øjeblik rammes jeg af en overvældende følelse af tab. Ikke smerte eller sorg, men noget mere oprindeligt. En erkendelse og den frygt som følger den – frygten for den grænseløse Ligegyldighed der omgiver os." Fortællingen er fantastisk. Sproget er fantastisk. Ordene er fantastiske. Idéen er fantastisk. Har jeg sagt, at jeg elsker den? "Og hvad er inderst inde? Hvis man fjerner al personlighedens og livsstilens staffage, hvad er så de komponenter der tilsammen udgør mig?" Jeg ønsker "Dark Matter" alt det bedste. Må den blive taget godt imod, hvor end den kommer hen. Den har fortjent at havne i så mange hænder som muligt med mulighed for at påvirke så mange mennesker som muligt. Min eneste anke er, at jeg kun har 5 stjerner at gøre godt med - "Dark Matter" er SÅ meget mere end det og har overhovedet ikke fortjent at blive puttet i en kasse med stjerner – den skal læses og elskes og anbefales til alle, der gider at lytte til sund fornuft! Dem der ikke vil lytte til sund fornuft får den også anbefalet! Læs den for pokker! Læs den langsomt og nyd hvert et ord! Jeg er så misundelig på alle dem, der stadig har denne bog til gode. Nu vil jeg sætte den på hylden – glemme alt omkring den - så jeg kan læse den på ny! Og elske den igen! "Dark matter" kommer til at bo i mig i lang tid! Har jeg sagt at jeg elsker den?