KOM handler om en forlæggers overvejelser i forbindelse med et manuskript, han er blevet gjort opmærksom på er gået for tæt på en anden forfatters personlige historie. Forlæggeren sner inde på sit kontor en vinteraften, mens han skriver på en tale om etik indenfor kunstens og litteraturens verden. En kvindelig forfatter har samme eftermiddag gjort ham opmærksom på, at den roman af en bestsellerforfatter, som forlaget er ved at sende til tryk, er skrevet på en grusom og virkelig oplevelse fra hendes liv. Beslutningen om hvorvidt forlæggeren vil udgive romanen eller ej, kædes i nattens løb sammen med de svar han søger i sin tale, og samtidigt også med de eksistentielle valg han tidligere i sit liv har truffet og nu sidder bundet af.

Der er jo unægtelig eksempler på, at mange, også meget store forfattere, har ladet sig inspirere af andre menneskers liv og skæbne. Men hvad kan en forfatter tillade sig i kunstens navn? Hvor går grænsen mellem kunst og etik? Hvor tæt kan en kunstner tillade sig at gå på andre mennesker og deres liv i sine bøger? Og i hvilket omfang kan han tillade sig at tage af andres idéer og tanker? Kom beskriver de timer, da forlæggeren diskuterer med sig selv, om hvordan han skal stille sig til disse spørgsmål: Skal han udgive det problematiske værk, eller skal han vælge at sige, at sagen ikke har noget med ham at gøre, at det ikke er hans ansvar?

KOM handler om forfattere og forlæggere; men den problemstilling, den beskriver, rækker selvfølgelig langt videre: Hvor begynder, og hvor slutter vores ansvar for hinanden? KOM er til dels skrevet som en slags videretænkning af den tese om, at vi alle er moralsk faldne, som Albert Camus udvikler i sin roman FALDET. Ja, vi er alle faldne, skriver Janne Tellers alter ego, Bernhard L. Mont. Men hvor vidt har vi mulighed for selv at vælge, hvor faldne vi ønsker at være?

KOM er en roman, der nok er lille af omfang, men som kommer til at fylde meget i hovedet på sin læser.