Forord til Svøm, Tænk, Spis, Elsk: Når du åbner denne bog, er det fordi, du er parat til en forvandling. Du vil ikke bare sætte din krop i centrum, du vil have hele resten af pakken med. Mere balance i dit liv, mere ro, mere fokus, mere kærlighed. Hvis du vælger at følge mine råd, så lover jeg dig en række små mirakler: I løbet af de næste to-tre måneder vil du opleve markante forandringer i din krop og dit sind. Du vil se, hvordan dine arme bliver mere og mere markerede. Din holdning vil ændre sig. Huden vil blive mere glat, små rynker mildnes, dine ben mere skarpskårne, mavemusklerne vil stille og roligt bygge en struktur op. Sidst, men ikke mindst: Urolige eller smertefulde tanker vil minimeres og blive erstattet af mere ro, styrke og vilje. Hvis du vælger at kombinere din svømning med en struktureret proces og en plan for, hvad du vil med dit liv, og handler på det undervejs, kan du nå rigtig langt. Svømning er det bærende element i bogen. Det var svømningen, der startede det hele, svømningen, der kom til at gøre den store forskel: Det var ikke planlagt, det skete bare – som en sidegevinst. Mens jeg stille og roligt fik styr på min kost, mine tanker og følelser, faldt kroppen på plads i sin helt egen rytme og i en meget smukkere udgave. Jeg havde kæmpet i et stykke tid. Med det hele. Kærligheden drillede, jobbet som direktør krævede mig 24/7, og når man har en vision om at skabe store globale forretninger i en driftsorienteret arbejdskultur, så knalder man meget let hovedet mod indersiden af en glasklokke. Den indre uro, de lange arbejdsdage, savnet af en varm krop at krybe ind til om natten, vægtens stigende kurve, bagdelens fald og hudens små krøllede forgreninger ved armhulen – jeg kiggede mig i spejlet og tænkte: Som jeg har det lige nu, som jeg ser ud lige nu … det er ikke det, jeg ønsker for mig selv. Det er ikke sådan, jeg vil leve mit liv! Det liv, du lever, er det liv, du får. Der er ikke andre end dig, der kan ændre det. Og hvis det ikke bliver NU, du handler, så vil du stå i en identisk smertefuld situation næste år ved samme tid. Det var efter mere end et år, hvor jeg havde sat forskellige mål for min motion og havde fejlet med alt lige fra løb til powerwalking til flere forskellige varianter af styrketræning og prøvetimer inden for diverse motionsformer. Jeg gled ned i vandet og gled af sted. Følelsen af vægtløshed, det kølige element og den lidt monotone glidende bevægelse frem og tilbage fra kant til kant. Jeg lod også tankerne flyde, og før jeg vidste af det, havde jeg svømmet i næsten en time. Jeg tog de sidste minutter med. Steg op af vandet med ben så trætte, at de knap nok kunne bære mig, men havde dårligt mærket, at de var blevet brugt, mens det stod på. Vupti! En plan var født. Næste dag vendte jeg tilbage. Jeg havde besluttet mig for, at jeg ville svømme mindst en time om dagen, HVER dag. Og jeg holdt fast: I løbet af de første fire måneder var der kun tre dage, hvor det ikke lykkedes mig at finde et bassin, et hav eller en sø at hoppe i. Det var brystsvømning, med hovedet oven vande – iført nuttet bikini og med løs manke. Efter hold i nakken, hovedpine, grønt hår, kloropløst badetøj og røde øjne er udstyret blevet lidt mere professionelt og teknikken væsentligt raffineret. I dag får jeg noget, der minder om abstinenser, hvis jeg ikke kan komme i vandet. Jeg har ubevidst opbygget en proces, hvor min hjerne ganske enkelt tegner et billede af velbehag og skaber en følelse af tryghed ved tanken om vand. Behovet toner frem, når jeg føler mig presset, træt eller ked af det. I vandet bliver jeg helet.