Top kategorier
Op til 20% Rabat på nye medlemsordrer
Jeg ved, præcis hvornår det første frø til novellesamlingen Krigshemmeligheder blev sået: Det var den 20. januar 2016, en kold vinterdag med hvidt drys og bidende vind.
Jeg var på vandretur i Vestjylland, ved Tipperne og Værnengene nede i bunden af Ringkøbing Fjord. Det er et sted med meget langt til horisonten og meget højt til himlen. En stor del af området er fuglereservat. Men midt ude i det smukke ingenting kommer man pludselig til en hel ”by” af små, gamle bræddehytter uden strøm og kloakering. Det er andejægernes hytter.
Der var ingen jægere ude den 21. januar, hytterne lå øde hen, jeg var helt alene … indtil jeg pludselig hører den umiskendelige lyd af en boret knallert og ser en PGO med to krumbøjede skikkelser på komme fræsende hen ad grusvejen.
En dreng med en pige bagpå, hun har slynget armene om ham. Han standser foran en lille, sortmalet hytte med grøn dør, de stiger af. Deres ånde står som hvide skyer i luften, jeg kan se på deres stive bevægelser, at de hundefryser. Drengen leder bag trappestenen, finder en nøgle, låser hængelåsen på døren op, de går ind. Gardinet bliver trukket for det lille vindue …
Og hvad skete der så? Hvem var de? Hvad var deres historie? Havde de ikke andre steder at være sammen og i fred end dette iskolde skur in the middle of nowhere?
De spørgsmål kørte rundt i hovedet på mig om aftenen, da jeg hvilede de trætte ben på Sønder Bork Kro. Og dér var der jo kun mig selv til at svare på dem.
Sådan startede Linda og Daniel alene i verden, den første historie jeg skrev af dem i Krigshemmeligheder. Siden tog det ene det andet, indtil den ene var blevet til elleve.
