"De børn som alle voksne folk er meget vrede på"

Thomas Korsgaards stærke debutroman, Hvis der skulle komme et menneske forbi, er historien om menneskelig afstumpethed og en familie i forfald. Romanens hovedperson er den 13-årige Tue, der vokser op på en afsidesliggende gård i nærheden af Skive i Midtylland.

Gården er på randen af fallit, og faren er nødt til at låne penge af sin usympatiske og dominerende storebror, der derefter tyranisk styrer familien. Moren er depressiv og spiller familiens svindende formue op på internetkasino. Hverdagen og familielivet er præget af fattigdom og afmagt – og langsomt forsvinder kærligheden i familien. 

Hvis der skulle komme et menneske forbi er en ærlig og vred fortælling om udkantsdanmark, der tegner et detaljeret portræt af en familie i økonomisk krise.

Historien er fortalt fra Tues øjne, og romanen er baseret på Thomas Korsgaards egne barndomsoplevelser. 

Læs mere om Thomas Korsgaard her. 

Interview med Thomas Korsgaard 

Hvordan vil du selv beskrive din bog?

Jeg har skrevet en roman om 13-årige Tue. Vi følger nogle år af hans opvækst i en familie, hvor alle er meget pressede. Alle er i dyb sorg over et dødsfald, der er ingen penge, moren er depressiv, og det gør det en smule svært for Tue at finde sin vej til at blive voksen. Han er en spasmager og prøver sig frem.  

Oplevelser er meget subjektive, og der vil altid være forskellige udlægninger af en given situation. Hvordan føles det at få lov til at fortælle din egen version af historien?

Jeg har brugt af mit eget liv, mine egne erfaringer, følelser og tanker i bogen – men jeg vil gerne understrege, at det er en roman, altså, det er fiktion. Men det er jo et meget beskidt job at skrive, for man skriver selvfølgelig altid ud fra sig selv – men man kommer samtidig mere eller mindre bevidst til at bruge af andres liv. Jeg har forsøgt at forstå alle mine karakterer i bogen. Jeg har gerne villet undersøge, hvorfor faren bliver så afstumpet sommetider – hvorfor moren bliver depressiv – hvorfor Tue begynder at rapse. Jeg har tilstræbt at være meget solidarisk med dem alle sammen på den måde. Selv Bitten, som er en af de mere irriterende, haha.

Du har tidligere udtalt, at du gerne ville give de glemte børn taletid. Hvorfor har det været vigtigt for dig at give netop disse børn en stemme?

Fordi der er så pokkers mange af dem derude. Tove Ditlevsen beskriver dem i digtet “Børn”: "de børn som alle voksne folk er meget vrede på” – det er dem, jeg gerne vil fortælle om i denne her bog. 

Hvordan har det været at genopleve din barndom i forbindelse med skriveprocessen?

Igen: det er jo fiktion, jeg har skrevet. Det er ikke en 1:1-fortælling om min egen barndom. Men i den udstrækning, jeg har brugt af mit eget liv: så har det været voldsomt til tider, men også meget sjovt og glædeligt. Intet er jo uden nuancer. 

Havde du en helt som barn? Og har du en helt nu?

Buster Oregon Mortensen fra Busters Verden. Det er det måske stadig væk lidt. Han er også sådan en dagdrømmer, som alle synes, er træls. Generelt Bjarne Reuters figurer. Bertram... Bjørn fra Zappa. Der er en uskyld og noget usaboteret over dem, som jeg godt kan lide. De formår at få deres egen stilfærdige hævn over de dumme voksne. 

Hvordan ville du beskrive din bog – med én sætning? 

Det her er bogen jeg skrev, fordi jeg ville lære noget om afstumpetheden i mennesket.

Arbejder du allerede nu på noget nyt, som vi kan glæde os til?  

Det ved man aldrig! 

Foto: Lærke Posselt